Smartlog v. II » Skæve indfald og surrealistiske tanker vers 3 » Karmaloven
Opret egen blog | Næste blog »

Karmaloven

24. maj 2008 13:10, whaggawhagga

Well. Man skal ikke tro på alt, hvad diverse overtrosfalbydere og charlataner giver af godtkøbstilbud. Specielt vil jeg stærkt fraråde at tro en vis WhaggaWhagga over den mindste grad af dørtærskel. Manden har mere end én ræv bag ørene, når det stikker ham.

Her i WhaggaWhaggaLand har vi igennem en længere årrække kæmpet en hård kamp for at udrydde overtro og deslige.

Specielt et fænomen, der kalder sig Karmaloven, har vist sig at være sejlivet. Diverse godtroende forbipasserende er tit og ofte faldet i den fælde at tro, at der var et retfærdigt regnskab, der ville blive gjort op, så man kunne gå uhildet ind i Nirvana, fremfor at skulle lumre rundt i Livets Evige Hjul.

Eller værre. De arme stakler har en forventning om, at regnskabet ikke alene eksisterer, men også bliver nulstillet, blot på grund af en eller to gode gerninger. Bare sådan lige. Tsch ...

Ak ja. Hvor let bliver man ikke narret i den samme fælde, som tusinder af markedsbesøgende gennem tiderne. Ofte blev de tilbudt en eller anden mirakelkur mod deres syfilis, drukkenskab og nedgroede tånegle. Blot for at opdage, at kalorius stadig havde det lige dårligt, portvinstuden ikke var blevet standardlyserød og tåneglene stadig insisterede på at skyde genvej igennem overlæderet på ens fod. Men da var charlatanen over alle bjerge.

Livet er et blændværk. Meningen er der ikke i forvejen. Man skaber den selv.

   -Darth WhaggaWhagga

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website