Hvorfor er enhedslisten så glade for de autonome?
18. jan 2007 13:11, whaggawhagga
Jamen, hvad mener manden?
Det vil mange sikkert sige. Samtidig vil man tænke noget i retning af, at de to grupperinger har fælles politisk standpunkt. Så hvorfor i det hele taget stille det spørgsmål?
Men, er det rent faktisk så indlysende?
Kikker man på Enhedslistens partiprogram, ser man at grundlaget er ubetinget socialistisk. Fokus er på en omfordeling af samfundsgoderne til fordel for de svagest stillede. En evalueret og styret omfordeling vel at mærke. Og, i denne sammenhæng særdeles væsentligt, indenfor de demokratiske spilleregler.
Der er selvfølgelig revolutionære elementer i det, men ikke direkte nihilistisk samfundsomstyrtende. Det er mere skabende end omvæltende. Mere udviklende end nedbrydende.
En ting er selvfølgelig, hvad der står i et partiprogram. En anden ting er gjort gerning. Men indtrykket er alligevel en god kontinuitet imellem de to ting.
Kikker man på aktivisterne i fx ungdomshuset, er billedet det stik modsatte. Det kan bedst beskrives som ukontrolleret eller begrænset ditto kaos. Hvilket falder fint i tråd med, at de autonomes grundideologi netop er autonomi eller mere oprindeligt: Anarki. Yderligere anerkendes de demokratiske strukturer ikke, eller disse (mis)bruges til at fremme egne formål.
Det eneste de to politiske ideologier har tilfælles er netop angrebet på de herskende klasser. Iøvrigt fælles med den oprindelige liberalisme. Men hvor socialismen (og Enhedslisten) anerkender en stat, der administrerer ressourcerne, vælger de autonome en indfaldsvinkel, hvor statsstyringen tilsyneladende skal helt væk. En tankegang, som de har fælles med (dyb indånding) den liberale ideologi's enfant terrible: "Liberas". Tableau!
Jeg kan dårligt forestille mig, at Enhedslistens chefideologer føler den store tiltrækning i den retning. Så hvorfor den positive indstilling? Udsagnene i dagspressen fokuserer på, at det er godt, at der bliver gjort opmærksom på en problemstilling: Manglende aktivitetsmuligheder (ungdomshuse) for de unge. Mit spørgsmål er om ikke Enhedslisten netop qua deres placering i det politiske billede kunne finde bedre en metode?
Når jeg tænker ordet "ungdomshus", er det billede, der springer frem ikke et kaotisk forsøg på medieovervåget, autonom selviscenesættelse. Jungleloven sat i system, om man vil. Mit billede er et tilbud til unge. Og der mangler faktisk (socialt udviklende) ungdomshuse, også i København. Dette tilbud vil, i mit verdensbillede, sikre, at de unge bliver ressourcestærke, velfungerende og inspirerende medborgere med et godt socialt netværk. Samfundsmæssigt set en betydelig gevinst fremfor diverse ufungerende unge, hvis primære indlæg til samfundsdebatten er vold, manifester og indholdstynde statements.
Om det nuværende Ungdomshus så er Enhedslisten's indtryk af en vej frem i den retning, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg formoder ikke, det er det hos mainstream-linien i partiet. Så jeg lader det oprindelige spørgsmål stå åbent.
